Med tidligere udenrigsminister Kristian Jensen til USA

                                 

Boston - New York - Washington DC

11. - 20 . oktober 2020

Udskriv printervenlig PDF-version

 

2020 bliver det store valgår i USA. Bliver præsidenten genvalgt? - og hvem får majoriteten i kongressens 2 kamre? Meget står på spil – også for os i Europa!

Vi besøger USA 2-3 uger før valget d. 3. november, Meget kan ske inden valget – faktorer, vi ikke kan forudse, kan få en afgørende indflydelse på udfaldet. Vil USA fastholde den ikke altid lige forudsigelige kurs, som Præsident Trump har stået for? Eller søger et flertal af vælgerne mod mere politisk stabile tider, hvor konfrontation erstattes af mere ”normale” politiske tilstande?

På denne rejse blander vi det historiske med det aktuelle – fra før den amerikanske revolution og op til i dag.

Takket være Kristian Jensens politiske netværk bliver det til flere spændende arrangementer undervejs. Vi håber også at kunne deltage i et par valgmøder hos begge de store partier og fornemme, hvad der rører sig blandt vælgerne.

I Washington DC oplever vi i løbet af 4 dage et meget varieret program, som man normalt ikke får med på en USA-rejse.

Læs de følgende sider og tag en hurtig beslutning – så mange pladser har vi heller ikke at byde på!

Søndag d. 11. oktober

Kl. 09.40       Afrejse fra København via Frankfurt til Boston

Kl. 10.50       Afrejse fra Billund via Frankfurt til Boston

Ca. 15.25      Ankomst Boston – efter pas- & toldkontrol kører vi til vort hotel for

Indkvartering. Herefter velkomstmøde med orientering om den kommende uges program

Mandag d. 12. oktober

Boston er en af de første byer, som blev grundlagt i Nordamerika i 1630. Har lige siden haft en central plads i USAs historie – både politisk og økonomisk ligesom det fortsat er en vigtig transportvej ind i USA.

 

I Boston finder vi flere vigtige universiteter med forskningsmiljøer (MIT & Harvard), hvor danske forskere er tilknyttet. Derfor finder vi også Innovation Centre Denmark i Boston.

Boston er en populær turistdestination – specielt for historisk interesserede ligesom det er her vi finder JFK Library, det præsidentielle bibliotek, der skildrer John F. Kennedys liv og politiske karriere.

 

Endelig skal det nævnes, at USA's tidligere ambassadør i Danmark, Rufus Gifford er bosat her ligesom fhv. udenrigsminister John Kerry stammer fra Boston.

Tirsdag d. 13. oktober

Efter 1½ dags besøgsprogram forlader vi Boston tirsdag eftermiddag og kører gennem New England mod New York City – ca. 4 timers kørsel + pause.

Onsdag d. 14. oktober

Vi begynder en intensiv dag i New York med at besøge FN, hvor man holder den årlige generalforsamling. Forhåbentlig bliver det muligt at møde en af de danske MF’ere, der deltager. Herfra videre til hele verdens finanscentrum, Wall Street, hvor vi håber, at kunne møde en af de danskere, der har sin daglige gang her.

  

Til slut aflægger vi et besøg ved mindesmærket for Ground Zero og får mulighed for at se det nye World Trade Center udefra.

Torsdag d. 15. oktober

Vor rejse går videre mod Washington DC via Philadelphia og Baltimore. Både Maersk og Danfoss har afdelinger i denne del af USA og vi håber, at kunne få lov til at besøge en af dem.

I Philadelphia mødtes the ”Founding Fathers” og forfattede først uafhængighedserklæringen og sidenhen USAs grundlov. Et stop her er derfor næsten obligatorisk, når vi nu kommer lige forbi.

 

Først på aftenen ankommer vi til Washington DC, hvor vi indkvarteres i Arlington, Virginia – lige på den anden side af Potomac floden, der adskiller DC fra staten Virginia.

Fredag d. 16. – mandag d. 19. oktober

Fredag og mandag formiddag er tilegnet den politiske del af vort besøg i Washington. Disse dage vil vi gerne besøge Capitol, mødes med repræsentanter for de politiske partier, besøge en af de politiske tænketanke og aflægge et besøg på den danske ambassade.

  

Lørdag og søndag bliver der lejlighed til at være turist mere eller mindre på egen hånd. Der er utrolig meget at opleve i Washington og for de, der ikke har været der, lægger vi et besøg på Arlington kirkegården ind i programmet.

Derudover kan man deltage som frivillig hjælper i Martha’s Table (tilberedning og uddeling af mad til hjemløse og andre trængende) og søndag formiddag kunne det være passende at deltage i en gudstjeneste, der kan være meget anderledes end hvad vi kender hjemmefra.

 

Washington DC byder på et utal af museer, hvoraf 16 af de vigtigste hører under the Smithsonian Insitution, se oversigten. her https://www.si.edu/museums. Adgang er som regel gratis, men frivillige bidrag modtages gerne.

Mandag over middag forlader vi Washington DC for at køre til Dulles International Airport, ca. 50 km vest for byen.

Kl. 18.10       Afrejse fra Dulles International mod Billund og København via Frankfurt

Tirsdag d. 20. oktober

Ca. 11.30      Hjemkomst København
Ca. 13.50      Hjemkomst Billund

Priser:

  • Grundpris I dobbeltværelse:                                                                                                17.995,- kr.
  • Særpris for medlemmer af venstre ved tilmelding og fuld betaling senest 1/5-2020: 16.995,- kr.
  • Tillæg for enkeltværelse:                                                                                                      5.575,- kr.
  • Rabat pr. pers. ved ophold i 3- eller 4-sengsværelse:                                                        1.500,- kr.

Grundprisen inkluderer

  • Flytransport København/Billund-USA og retur på økonomiklasse
  • Transport i USA som beskrevet i program
  • 8 overnatninger i dobbeltværelse inkl. morgenmad*
  • Program og besøg som beskrevet
  • Dansk rejseleder
  • Alle obligatoriske afgifter
  • *se under hotelkvalitet

Praktiske oplysninger

Tilmelding/betaling:

Til Fogt Studie- & Grupperejser – nemmest på www.fogtrejser.dk/tilmeldingsblanket. Find den ønskede rejse og udfyld blanketten. Hvis du er medlem af Venstre, så husk at skrive dit medlemsnummer nederst på blanketten under ”Bemærkninger”. Så deltager du til medlemspris. Medlemsnummer finder du på dit indbetalingskort for kontingent eller på bagsiden af Liberalt Overblik.

Du er selvfølgelig også velkommen til at kontakte os telefonisk på tlf. 6914 1300 eller på mail til rejsmed@fogtrejser.dk.

Modtager vi din tilmelding inden 1. maj 2020, går vi ud fra, at du gerne vil betale rejsens fulde pris og have rabatten på 1.000 kr. pr. person. I modsat fald vil vi efter modtagelse af din tilmelding fremsende 2 fakturaer: Depositum 5.000 kr. pr. person til betaling ved modtagelsen - restbetaling 61 dage før afrejsen.

Prisen er udregnet på grundlag af valutakurserne pr. 12. februar 2020

Afbestilling: Bemærk venligst, at ved afbestilling senere end 61 dage før afrejse ydes ingen refusion af det indbetalte beløb. Det tilrådes derfor at tegne en afbestillingsforsikring, der dækker afbestilling i tilfælde af sygdom hos deltageren eller dennes nærmeste familie.

Rejseforsikring: Det gule sundhedskort dækker kun i Danmark. Det er derfor påkrævet at have en rejseforsikring, der dækker sygdom & hjemtransport. Inden afrejse bedes oplyst policenummer og selskab.  Forsikringerne kan tegnes hos dit forsikringsselskab eller spørg os.

Pas/visum: Kopi af pas bedes fremsendt ved tilmelding. Som dansk statsborger kræves ikke visum til USA. Det kræves dog, at man har registreret og får godkendt sin ankomst via ESTA på internettet. Dette koster 14 US$ per person. Det påhviler den rejsende selv at registrere sig – vi fremsender de oplysninger, som skal bruges ca. 1 måned før afrejsen. Har man indenfor de sidste par år været i USA og allerede registreret sig på ESTA skal denne blot fornys med de aktuelle oplysninger. Er du ikke dansk statsborger – kontakt da Fogt Rejser.

Valuta: US$ bør medbringes hjemmefra. Veksling er meget besværligt i USA. Betalings- & kreditkort (Visa og Master Card, evt. Diners Club og American Express) kan benyttes på hoteller, i stormagasiner og i de fleste forretninger. Hæveautomater forefindes.

Flyvningerne til og fra USA er via Frankfurt. Flytiderne er foreløbige. 1 stk. håndbagage + 1 kuffert (max 23 kg) er inkluderet.

Ønsker du at forsætte på egen hånd i USA kan hjemrejsen ændres (evt. mod tillæg), såfremt dette oplyses ved bestilling af rejsen.

Afhængig af tilmeldingssituationen tages forbehold for ændret rejserute og dermed flytider.

Hotelkvalitet: Gode mellemklassehoteller – hvor vi vægter pris/kvalitet fremfor beliggenhed. I USA er det endnu ikke udbredt med morgenmad inkluderet i overnatning, men vi bestræber os på at levere en (omend beskeden) morgenmad.

Indkvartering: Ønsker man som enerejsende at dele værelse med en anden, er dette muligt såfremt en anden enerejsende af samme køn har samme ønske. Ellers opkræves enkeltværelsestillæg – også hvis en af personerne melder fra p.g.a. sygdom eller lignende.

Turen rundt i USA foregår i minibusser – derfor begrænset deltagerantal.

Rejseledelse: Udover Kristian Jensen deltager Anton Yding, Venstres Landsorganisation og Jens Frode Fogt, Fogt Studie- & Grupperejser. Der tages forbehold for uforudsete ændringer.

Drikkepenge: I USA er drikkepenge langt mere udbredt end hos os. Hav derfor altid småpenge (gerne i mindre sedler) ved hånden og husk på, at i USA er lønnen ofte sat efter, at kunden betaler 18-20 % i drikkepenge.

Strømforsyning: 110 v. adapter bør medbringes!

Vejret: Vi kan håbe på ”indian summer”, men ellers lidt varmere end vi kender det i oktober

Rejsen arrangeres i øvrigt i h.t. vvore almindelige betingelser, der fremsendes med faktura.