Harzen

31. august - 4. september 2020

Udskriv printervenlig PDF-version

Tilbage til fremtiden - nostalgirejse til Harzen

Da vore forældre (eller sågar bedsteforældre) fik smag for at rejse i 60erne, gik den første busrejse som oftest med Tjæreborg-præsten eller Viking Nordturist til Harzen.

Harzen lå så bekvemt tæt på Danmark - området var de første bjerge, vi kom til på vores vej sydover. Flotte gamle bindingsværksbyer, skove, opdæmmede søer og ikke mindst udsigten til ”Brocken” – Bloksbjerg. Ja, for Harzen var jo delt mellem øst og vest, så vi måtte jo stå i vest og se op til Brocken i DDR, hvor russerne havde anlagt en stor radiostation.

Da Muren faldt, gik det op for os, at Harzen var meget mere end det vi kendte til. Pludselig fik vi adgang til endnu flere bindingsværksbyer, der efter mange års renovering også endte med at blive smukke.

Men med tiden havde verden åbnet sig endnu mere og vi kørte eller fløj bare forbi Harzen, selvom der nu var meget mere at se.

Noget tyder på, at vi i 2020 er blevet slået tilbage til år ????  Måske er det nu, vi skal genfinde gamle ”dyder” og få det bedste ud af situationen? Derfor tilbyder vi denne nostalgirejse til Harzen. Vi genoplever vore (bedste)forældres første rejsemål, der nu bare er dobbelt så stort, bor på et helt specielt hotel og nyder hinandens selskab undervejs.

Tag med os på denne ”genopdagelsesrejse” til Harzen – Lad os starte på en frisk og se Harzen med nye øjne!

 

Pris 4.995,- kr.

Program dag for dag

Mandag d. 31. august

Kl. 08.00        Afrejse fra Lyngby station med mulighed for påstigning på Høje Taastrup st. (08.30), Ølby st. (09.00) og videre sydover i.h.t. nærmere aftale.

Kl. 10.45        Afrejse fra Rødby med Scandlines mod Puttgarden – ankomst ca. 11.30. Herfra via Hamborg & Hannover mod Goslar med indkøbs- & kaffepause undervejs.

Ca. 18.00       Ankomst Goslar. Indkvartering på Hotel Harzlodge efterfulgt af middag

       

Tirsdag d. 1. september

Kl. 09.00        Byrundtur til fods i Goslar centrum med lokal guide.  Goslar er kendt for sine fine bindingsværkshuse og Marktplatz med det flotte Rådhus.

Resten af dagen er til fri disposition for egne oplevelser og evt. indkøb i byen.

Kl. 19.00        Middag på hotellet

Onsdag d. 2. september

Nordtysklands højeste punkt, Brocken (Bloksbjerg) var gennem århundreder et populært udflugtsmål. I DDR-tiden var bjerget lukket land, men i dag er det atter tilladt at besøge Brocken.

Fra Goslar kører vi via den berømte kurby Bad Harzburg til Torfhaus, hvorfra man i mange år kunne se over til Brocken uden at det var muligt at komme nærmere. Efter en kort pause fortsætter vi til den gamle mineby Braunlage og landsbyen Elend, hvor vi finder Tysklands mindste trækirke.

       

Fra Elend går turen videre til Drei-Annen-Hohne, hvorfra vi forsøger at tage med et gammelt damptog til toppen af Brocken og undervejs nyde naturen og udsigten. I tilfælde af dårligt vejr alternativt program.

Fra Brocken returnerer vi sidst på eftermiddagen til Goslar.

Kl. 19.00        Middag på hotellet

Torsdag d. 3. september

Kl. 09.00        Heldagsudflugt til Østharzen. Vi kører til Wernigerode, som er Østharzens svar på

Goslar. Fra Wernigerode kan man mod gebyr tage ”tog” op til Slot Wernigerode, der i sin

nuværende form stammer fra 1700-tallet. Fra slottet er der en enestående udsigt over byen og

Harzen til Bloksbjerg

       

Sidst på formiddagen fortsætter vi via Blankenburg til Quedlinburg, som også er en af Harzens

smukke byer, hvor krige og saneringer er gået nænsomt forbi. Byen er under UNESCOs beskyttelse

og har ikke mindre end 1200 fredede bindingsværkshuse. Frokost på egen hånd i Quedlinburg.

Fra Quedlinburg returnerer vi via Gernrode (kukure og stiftskirke) og Thale (sagnenes og heksenes by) til Goslar med ankomst sidst på eftermiddagen.

Kl. 19.00        Middag på hotellet

Fredag d. 4. september

Kl. 08.00        Afrejse fra Goslar mod Celle

 

ca. 09.45       Ankomst til Hertugbyen Celle, der også kaldes indgangsporten til Lüneburger Heide. Byen er af danskere kendt som det sidste opholdssted for dronning Caroline Mathilde, der døde i landsforvisning på slottet i Celle som 24-årig i 1775. En lokal guide tager os med rundt i byen, hvis gamle centrum rummer Europas største samling af mere end 400 bindingsværkshuse.

Herefter bliver der tid til frokost på egen hånd inden vi fortsætter mod Danmark.

Kl. 13.30        Afgang fra Celle mod Puttgarden via Hamborg med indkøbspause undervejs.

Kl. 18.15        Afrejse fra Puttgarden med Scandlines

Ca. 20.00       Hjemkomst Ølby – herfra videre mod Høje Taastrup (20.30) og Lyngby st. (21.00)

Ret til ændringer forbeholdes

Priser:

  • Pris pr. person i dobbeltværelse            4.995,- kr.
  • Tillæg for enkeltværelse                         1.200,- kr.

Grundprisen inkluderer

  • Bustransport i 5 dage med 1 chauffør
  • 4 overnatninger inkl. halvpension
  • Udflugter og entreer som nævnt i program.
  • Dansk rejseleder
  • Alle obligatoriske afgifter

Grundprisen inkluderer ikke yderligere måltider, drikekvarer m.v.

Tilmelding/betaling: Til Fogt Studie- & Grupperejser på tlf. 6914 1300 eller via mail til rejsmed@fogtrejser.dk eller gå ind på https://www.fogtrejser.dk/tilmeldingsblanket

Rejseforsikring: Det gule sundhedskort dækker ikke udenfor Danmark. Rejseforsikring, der dækker sygdom og hjemtransport bør derfor tegnes inden afrejsen. Kontakt dit forsikringsselskab eller spørg Fogt Rejser. Det blå EU-sygesikringskort bør medbringes.

Hotelkvalitet: Hotel Harzlodge er et noget anderledes hotel beliggende ca. 20 min. gang sydvest for Goslars centrum. Hotellet er bygget op som en lille landsbygade – ikke noget luksus, men meget charmerende med de faciliteter man behøver. Alle værelser er med bad og toilet, tv/radio og wifi. Morgen- og aftenbuffet serveres i hyggelige rustikke lokaler – nede ad gaden…! Om sommeren udeservering flere steder. Se evt. https://harzlodge.de/

Indkvartering: Ønsker man som enerejsende at dele værelse med en anden, er dette muligt såfremt en anden enerejsende af samme køn har samme ønske. Ellers opkræves enkeltværelsestillæg — også såfremt en af personerne melder fra p.g.a. sygdom el. lign.

Buskvalitet: Vi kører i røgfri 4-stjernet langtursbus med luftaffjedring, hvilestole med klapborde og fodstøtter, toilet, køkken og køleskab, radio/Cd-spiller m. mikrofon og video.

Rejserne gennemføres i.h.t. vore almindelige betingelser, der vedlægges faktura.