Individuelle busrejser
Vore busrejser gennemføres i 4-stjernede langtursbusser med de faciliteter, der forventes af en moderne langtursbus. Vi benytter os kun undtagelsesvist af dobbeltdækkerbusser.
Vi samarbejder med velrenommerede busselskaber med erfarne og ansvarsbevidste chauffører, der både kan håndtere en bus og et godt rejseselskab.
Rejserne gennemføres naturligvis i.h.t. gældende køre-/hviletidsbestemmelser: det betyder, at der kan forekomme chaufførskifte – som regel i forbindelse med afrejse eller hjemkomst.
Placering i bussen: Vore gæster tildeles faste pladser og placeres i bussen i den rækkefølge tilmeldinger indgår. Ønsker man at bestille en bestemt plads i bussen, er dette muligt mod et gebyr på 200,- kr. pr. person. Man kan dog udtrykke ønske om en placering i en bestemt del af bussen (for, midt, bag) uden gebyr.