Taiwan - det andet Kina

Udskriv printervenlig PDF-version

Mange har gennem de sidste 25-30 år besøgt Kina – riget i Midten. Men i den sydlige del af det kinesiske hav ligger det andet Kina, som de færreste vesterlændinge kender til: Taiwan, der siden revolutionen i Kina i 1949 har været uafhængig, selv om man ikke siger det højt.

Taiwan er med ca. 36.000 km2 på størrelse med Jylland og Sjælland og har ca. 23 mio. indbyggere, hvoraf et lille mindretal, ca. 500.000 udgør den oprindelige befolkning. Dvs. langt størstedelen stammer fra det kinesiske fastland – primært fra det sydlige Kina. Taiwan er en langstrakt ø ligesom fx Gotland og har en bjergryg på østsiden, der beskytter mod Stillehavet og slette på den vestlige side mod det kinesiske hav.

Efter Maos sejr i 1949 flygtede nationalistregeringen med Chiang Kai-Shek og ca. 2 mio. soldater til Taiwan og var frem til 1971 anerkendt som repræsentant for Kina. De 2 ”Kinaer” anerkender ikke hinanden som nationale stater men har udviklet et intenst økonomisk samarbejde ligesom der er mange fly- & skibsforbindelser mellem Kina og Taiwan.
Det mærkes tydeligt, at man er i ”et” Kina – men et land, hvor den industrielle udvikling er kommet langt før end på fastlandet, ligesom den meget tidligere kontakt med omverdenen har sat sine spor overalt.
Det andet Kina er faktisk et eksempel på, hvordan to meget forskellige politisk-økonomiske systemer kan udvikle sig og samarbejde til gavn for alle parter – på trods af forskellighederne. Penge tæller mest.
På denne rejse tager en lokal engelsktalende guide os med hele øen rundt, hvor vi ikke blot oplever de store seværdigheder, men også møder den oprindelige befolkning, der menes at stamme fra Polynesien og primært er bosat i østkystens storslåede og særprægede bjergområder. Jo, der er mulighed for mange, forskelligartede oplevelser!

    


Pris pr. pers. v. 25 delt.: 16.990,-kr.
Tillæg for enkeltværelse: 3.340,-kr.

Grundprisen inkluderer:

  • Flytransport København-Taipei/ retur
  • 9 overnatninger i dobbeltværelse inkl. morgenmad
  • 11 måltider under opholdet i Taiwan
  • Alle udflugter
  • Lokal engelsktalende guide
  • Dansk rejseleder
  • Alle obligatoriske afgifter